Håndscanning

Ved biometrisk håndscanning anvendes håndens geometriske karakteristika til at be- eller afkræfte en persons identitet. Håndscanning fungerer typisk ved, at man placerer sin højre hånd på en flad metalplade, hvorpå der sidder en række ”pigge” (typisk lavet af plastik), der sørger for, at hånden er placeret korrekt på scanneren. Fingrene skal være spredte, og håndfladen skal hvile fladt på metalpladen. Når hånden er korrekt placeret, bliver den affotograferet. Nogle håndscannere har kun ét indbygget kamera og genererer 2D-billeder, mens andre anvender flere kameraer og spejle til at danne et 3D-billede. Herefter bliver der – afhængig af den anvendte teknologi ­- målt på håndens længde, bredde, højde, afstand mellem leddene og håndens knoglestruktur. De karakteristika, der måles, er ikke specielt unikke, og teknologien bruges derfor ikke til identifikation men kun til verifikation.

Den samme teknologi, som anvendes til håndscanning, bliver ligeledes brugt til at lave fingerscannere, der måler på pege- og langfingerens geometriske karakteristika.

Hvor bruges håndscanning?
De første håndscanningssystemer kom på markedet i sidste halvdel af 1980′erne, og teknologien har siden da været brugt til en række forskellige formål. Arbejdstidsregistrering og fysisk adgangskontrol på arbejdspladser har været det mest udbredte anvendelsesområde – for eksempel har alle atomkraftværker i USA opstillet adgangskontrolsystemer baseret på biometrisk håndscanning. Teknologien anvendes også i det såkaldte INSPASS-program, der tillader registrerede passagerer at springe køen over ved immigrationskontrollen i en række internationale lufthavne i USA. I Disney World anvendes fingerformsscanning til at sikre, at ens adgangskort ikke misbruges.

På steder, hvor der kræves et højere sikkerhedsniveau, bliver håndscanning dog ofte kombineret med andre biometriske teknologier. Dette er for eksempel tilfældet ved en række trafikerede checkpoints ved den israelsk-palæstinensiske grænse.

Teknologiens styrker
Geometrisk håndscanning er velegnet til krævende miljøer, da teknologien er meget modstandsdygtig over for variationer i for eksempel temperatur og fugtighed. De fleste håndscannere har desuden en me-get lav ”Failure To Enroll Rate” (FTER) og ”False Match Rate” (FMR) og kan fungere fejlfrit på trods af, at brugerne for eksempel har beskidte hænder eller bærer tynde plastikhandsker. Teknologien er dermed specielt velegnet til fysik adgangskontrol, hvor scannerenheden ofte vil være placeret på et mere ekspo-neret sted end systemer til logisk adgangskontrol.

Håndscanning har efterhånden været brugt i årtier, og teknologien har ikke forandret sig betydeligt in-denfor de sidste år. Om end mange af de nyere biometriske teknologier er mere præcise, er de ikke så gennemtestede som håndscanning. Desuden betragtes håndscanning af mange som mindre indgribende i den enkeltes privatsfære end for eksempel fingeraftryk, der ofte forbindes med politi og efterforskning af forbrydelser. Endelig er håndens dimensioner forholdsvis stabile gennem voksenlivet og ændrer sig ikke nævneværdigt med alderen, da det primært er form og knoglestruktur, der bliver målt på. Aldrings-tegn i huden er derfor ikke af større betydning for matchningsresultatet.

Teknologiens svagheder
Håndscanning har dog også en række svagheder i forhold til andre biometriske teknologier. Som nævnt er håndscanning ikke særlig præcis i forhold til andre biometriske teknologier såsom finger- og irisscan-ning, hvilket gør teknologien uegnet til 1:N identifikation. Selve scanneren er desuden så stor, at den ikke er velegnet til logisk adgangskontrol. Endelig er håndscanning en relativt dyr teknologi sammenlignet med for eksempel fingeraftryksscanning.

Trends
Håndscanning er efterhånden en ældre teknologi, som på mange områder er blevet overhalet af andre biometriske teknologier. Der sker dog stadigvæk forbedringer af teknologien blandt andet i form af bedre kameraer og forøgelse af template-størrelsen. Der arbejdes desuden på at udvikle systemer, hvor man ikke behøver at placere hånden på en plade, men blot holder den foran scanneren. Den generelle tendens på det biometriske område med at kombinere forskellige teknologier vil sandsynligvis også resultere i kombinationer af hånd- og fingerscanning og hånd- og venescanning.