Ganganalyse

Biometrisk ganganalyse udspringer af det forhold, at det enkelte menneskes gangart er forholdsvis særegen. På samme måde som vi med det menneskelige øje kan genkende personer på lang afstand blot ved at iagttage den måde, de går på, er det via biometrisk ganganalyse muligt at identificere personer ud fra blandt andet højde, bredde, skridtlængde og gangrytme. På trods af at det menneskelige perceptionssystem er meget komplekst, er biometrisk ganganalyse et af de få områder, hvor computeren udkonkurrerer den menneskelige perception.

En persons gangart er bestemt af både fysiologiske karakteristika såsom skelettets og musklernes strukturer, men er samtidig afhængig af adfærdsrelaterede karakteristika. Biometrisk ganganalyse måler derfor både på kroppens form og på de bevægelser, der bliver udført. Kroppens form bliver målt i bestemte positioner – eksempelvis når en person har venstre fod fladt placeret på jorden samtidig med højre hæl, eller når højre fod er placeret fladt på underlaget, mens venstre tå rører jorden.

Bevægelsesrytmen måles som varigheden mellem disse forskellige faser. Den kombinerede registrering af kroppens form og bevægelser gør det relativt vanskeligt at udvikle præcise algoritmer, som kan om-dannes til templates. Specielt er det en stor udfordring at lave algoritmer, der er uafhængige af, om den person, man ønsker at identificere, for eksempel går i det samme tempo, på det samme underlag, i de samme sko, med den samme taske og er iført det samme tøj. Desuden skal det billede, der bliver brugt, helst optages fra siden, og den præcision, hvormed teknologien kan identificere personer, afhænger der-for også af, om det er muligt at filme fra den rigtige vinkel. Grunden til, at ganganalyse typisk er baseret på billeder, der er taget fra siden, er, at både skridtlængde, armens svingninger og overkroppens position og bevægelser i op- og nedadgående retning fremstår relativt tydeligt i dette perspektiv. Der arbejdes dog også på at udvikle en pålidelig ganganalyse baseret på 3D-teknologi.

Styrker og svagheder
Den største force ved biometrisk ganganalyse er, at teknologien kan anvendes til at identificere personer på stor afstand. Teknologien er langt mindre afhængig af gode lysforhold end for eksempel ansigtsgen-kendelse, og den kan desuden anvendes om natten ved brug af infrarødt lys. Teknologien har desuden den fordel, at den er kontaktløs og derfor hygiejnisk – modsat for eksempel fingeraftryksscanning. Endelig kan teknologien anvendes til overvågningssystemer, da den ikke er baseret på fysisk kontakt.

Ganganalyse er ikke særlig præcis i forhold til de øvrige biometriske teknologier, og teknologien vil primært kunne bruges til at identificere personer, hvis identitet derefter vil blive be- eller afkræftet enten manuelt eller via andre biometriske teknologier. Ganganalyse er dermed ikke hensigtsmæssig til brug med henblik på logisk eller fysisk adgangskontrol, men vil i højere grad være nyttig som en integreret del af biometriske overvågningssystemer.

Trends
Præcisionen af biometrisk ganganalyse bliver løbende forbedret. Der er dog stadig et behov for at forbed-re teknologien, så den bliver mindre afhængig af faktorer så som underlag, tøj og sko. Der bliver forsket intensivt i at udvikle systemer, der kombinerer ganganalyse og ansigtsgenkendelse, og i at udvikle bio-metrisk ganganalyse baseret på 3D-teknologi. Begge dele viser indtil videre lovende resultater.