Fingeraftrykslæsning

Fingeraftrykslæsning er formentligt den mest velkendte metode til biometrisk identifikation. På grund af deres unikhed og relative ensartethed gennem livet har fingeraftryk været brugt til identifikation i mere end hundrede år.

Metoden er baseret på registrering af de mønstre, som findes på fingerspidserne. En persons fingeraftryk er unikt, og selv enæggede tvillinger har forskellige fingeraftryk. Udviklingen af mønsteret i en persons fingeraftryk er delvist bestemt af den genetiske kode i dna, der mere generelt bestemmer, hvordan huden skal udvikles, mens den mere specifikke udvikling er et resultat af fosterets position i livmoderen og det omgivende fostervand.

Der findes to hovedmetoder til matchning af fingeraftryk. Den ene foretager en simpel sammenligning af mønstret i to forskellige billeder. Den mest brugte teknik er dog såkaldt ”minutiae matchning”, hvor specielle punkter i fingeraftrykkets mønster sammenlignes i forhold til placering og retning – for eksempel de steder, hvor linjerne i fingeraftrykket ophører eller deler sig i flere linjer.

Fingeraftryksscanning anvendes på nuværende tidspunkt blandt andet til biometriske pas og borgerkort i en lang række lande, til økonomiske transaktioner, til check-in i lufthavne, betaling af skolemad og til logisk og fysisk adgangskontrol.

Fingeraftryksscannere
En fingeraftryksscanner scanner fingerens unikke mønster og omdanner dette til en talkode – en såkaldt ”template”. Der findes dog en række forskellige metoder til fingerscanning, hvoraf de vigtigste er optisk scanning, siliciumscanning, ultralydsscanning og termisk scanning. De to mest anvendte metoder er optisk scanning og siliciumscanning.

Optiske scannere
En optisk scanner fungerer ved at sammenligne billedet af en scannet finger med et tidligere indscannet billede, der er lagret i en database. En optisk scanner fungerer stort set som det lyssensorsystem, der bru-ges i et almindeligt digitalkamera. Den centrale enhed i en optisk scanner er en såkaldt ”Charge Coupled Device” (CCD), som baserer sig på lysfølsomme dioder – også kaldet ”photosites”. Disse små photosites fungerer ved at generere et elektrisk signal, når de bliver påvirket af lysfotoner. Hver photosite registrerer én pixel, hvorved der ud af lyse og mørke pixels dannes et billede af den scannede finger. Før softwaren i scanneren sammenligner det scannede fingeraftryk med det tidligere lagrede fingeraftryk, kontrollerer programmet kvaliteten af det netop scannede billede. Det er derfor afgørende, at billedet er skarpt, og at det hverken er for lyst eller mørkt. Når eller hvis billedet er godkendt, sammenligner systemet det med de billeder, der er lagret i databasen.

Siliciumscannere
Siliciumscannere har vundet stor udbredelse siden deres kommercielle introduktion i 1998. Denne scan-nertype genererer ligesom den optiske scanner et billede af fingeraftrykket. Siliciumscanneren anvender dog ikke lys men derimod elektrisk strøm til dette formål. Denne teknologi er baseret på det forhold, at der er forskel på fingerspidsens evne til at lede elektrisk strøm alt efter, om der er tale om toppen eller dalen af de riller, som findes i hudens overflade. På baggrund af disse forskelle i den elektriske ledeevne registreres et meget præcist billede af fingeraftrykket.
En af de store fordele ved siliciumscannere er den høje billedkvalitet, som er på niveau med de bedste optiske scannere. Ydermere fylder en siliciumscanner ikke særlig meget og kan derfor nemt integreres i små svagstrømsapparater. Denne scannertype kan desuden ikke ”snydes” med for eksempel et printet billede af et fingeraftryk, da teknologien måler på både højden af bakker og dale i fingerspidsens hud. På negativsiden hører mindre hårdførhed og kortere levetid, end hvad der for eksempel kendetegner optiske scannere.

Styrker og svagheder ved fingeraftryksscanning
Scanning af fingeraftryk er en relativt moden teknologi sammenlignet med andre metoder til biometrisk verifikation og identifikation. Denne modenhed kombineret med en konkurrencedygtig pris betyder, at der på markedet findes et bredt udbud af forskellige fingeraftryksscannere, som man kan anvende i mange forskellige sammenhænge. Analysen af de data, der er resultatet af scanningen, er relativ simpel i forhold til andre biometriske tekniker og kræver kun begrænset computerkraft. Fingeraftryksscanning kan derfor også foregå decentralt på for eksempel et Smartcard. Ydermere kan det virke mere bekvemt at få scannet netop fingerspidserne frem for eksempelvis sin øjne eller andre kropsdele.
En af svaghederne er, at fingeraftryksscannere er relativt lette at snyde med for eksempel en kunstig finger. Der kan dog opnås større sikkerhed ved for eksempel at scanne flere fingre eller ved at kombinere fingerscanning med andre teknologier. Samtidig kan afgivelse af fingeraftryk lede tankerne hen på poli-ti- og efterforskningsmæssige aktiviteter, hvorfor nogle kan føle det ubehageligt at skulle afgive netop fingeraftryk.

Trends
Der er stor vækst i salget af udstyr til biometrisk identifikation baseret på fingeraftryk. Årsagerne er blandt andet den lave pris, og at fingeraftryksscanning er anvendelig på en lang række forskellige områ-der. Yderligere er der store økonomiske interesser på spil blandt de firmaer, der er involverede i markeds-føringen af fingeraftryksscannere, hvilket i sig selv kan være med til at forklare teknologiens hurtigt voksende udbredelse.

Inden for nærmeste fremtid forventes voksende udbredelse af biometriske løsninger, som kombinerer Smartcards og biometriske læsere til at lette medarbejderes adgang til blandt andet bygninger og compu-tersystemer og borgeres adgang til borgerservices. Der vil sandsynligvis også ske en markant udbredelse af fingeraftryksscannere i blandt andet mobiltelefoner, PDA’er og til computerapplikationer. Samtidig vil der formentlig blive opstillet flere robuste fingeraftryksscannere på befærdede steder såsom grænse-overgange, lufthavne og i forbindelse med adgang til offentlige tjenester.

2 Responses to “Fingeraftrykslæsning”

1. Keld Scotwin siger:

   7. marts 2012 kl. 18:10

   Biometri der kan kopieres eller hackes er farligt og vil give identitetstyverier (Plastikkort og adgangskoder medvirkede til over 120.000 identitetstyverier i 2011 alene i DK)

   HS Nordic nye biokryptografiske adgangskontrol (ADK anlæg) og on-line autentifikation opfylder privacy regler og beskytter bl.a. mod “Man in the Middle”.
   Det har også en unik life detection som umuliggør kopiering.
   Der lagres ikke sårbar bio data centralt og brugeren har i tilfældet biokryptografisk usb enhed (on-line logon) dertil selv kontrol over egne data. Samtidigt kan der lagres store mængder data (dokumenter) i samme beskyttede usb nøgle.
   Denne bør (og kan) f.eks. erstatte NEM ID eller i starten blot supplere NEM ID.
   mvh

   Keld Scotwin
2. Emma Bak siger:

   17. april 2012 kl. 15:45

   Hos pattedyr er de eneste individer som besidder samme arvemateriale enæggede tvillinger. De har derfor også identiske fingreaftryk.
   Mvh Emma