Analyse af deoxyribonukleinsyre (dna) i de menneskelige celler er en anden metode til at identificere personer på. Dna findes i alle mennesker og er, dog med undtagelse af enæggede tvillinger, uden sammenligning den mest sikre måde at identificere personer på. Dna-analyse bliver af mange ikke opfattet som en egentlig biometrisk teknologi, da der endnu ikke findes en fuldt automatiseret proces, og fordi det på nuværende tidspunkt tager nogle timer at gennemføre en dna-analyse.
Dna bliver i dag i vidt omfang brugt til at diagnosticere sygdomme, til faderskabstests, til efterforskning og i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser. Dna bliver også i mindre grad brugt til personlig identifikation. For eksempel er det i USA muligt at købe et såkaldt DNA PAK (Personal Archival Kit), som kan bruges til at gemme en dna-prøve, som senere kan anvendes til at identificere en person, hvis vedkommende skulle blive udsat for en ulykke, naturkatastrofe eller andet. Dog er den kommercielle brug af dna endnu meget begrænset.
Styrker og svagheder
Dna har en række markante fordele i forhold til andre biometriske teknologier. For det første har alle personer dna, mens alle for eksempel ikke har fingeraftryk. For det andet er dna 100 procent uforanderlig gennem hele livet, og for det tredje er selve dna-analysens meget store præcision en stor fordel.
På den anden side er der også en række betydelige ulemper ved brugen af dna. Først og fremmest er dna-analyse stadig langsom, besværlig og dyr. Yderligere er brugen af dna forbundet med en betydelig risiko for krænkelse af den enkeltes privatliv, da det er nødvendigt at tage en fysisk prøve fra personens krop. Et andet problem med dna-analyse er, at selve dna-prøven – for eksempel et hår – indeholder en lang række personlige oplysninger om blandt andet arveanlæg og helbred. Endelig kan der være etiske problemer knyttet til brugen af dna-analyse, da information fra en dna-profil ikke kun siger noget om en enkelt person, men også kan afsløre forhold om andre personer fra samme familie.
Trends
De allerede eksisterende teknikker til dna-analyse vil i de kommende år blive mere automatiserede, billi-gere og hurtigere. Desuden vil der blive udviklet nye teknikker, der blandt andet vil gøre det muligt at adskille enæggede tvillingers dna fra hinanden. Ifølge James A. Loudermilk, der er Senior Level technologist i FBI, forskes der i USA intensivt i at udvikle en teknik til at gennemføre dna-analyse på nogle få mi-nutter – også kaldet ”Rapid DNA”. Loudermilk vurderer, at det om 5-7 år – det vil sige i 2015-17 – vil være muligt at anvende ”Rapid DNA” i den praktiske efterforskning i FBI-regi.