Biometrisk venescanning er en relativt ny biometrisk teknologi, hvor man anvender blodårerne i hænder eller fingre til at be- eller afkræfte en persons identitet. Teknologien udnytter, at det mønster, der dannes af ens blodårer, er unikt og stort set ikke forandres med alderen. Venescanning vil i princippet kunne anvendes utallige steder på kroppen. I dag [...]

Tastedynamik kan anvendes til at verificere en persons identitet. Teknologien fungerer ved at måle den måde, brugeren af en computer skriver på tastaturet. Der måles både på den tid, brugeren holder hver enkelt tast nede, og den tid, der forløber mellem de enkelte anslag. Biometrisk autentifikation baseret på tastedynamik måler ikke på fysiologiske karakteristika af [...]

Biometrisk stemmegenkendelse gør brug af både fysiologiske og adfærdsrelaterede karakteristika. Den fysiologiske del af stemmegenkendelsen er relateret til den fysiske udformning af personens stemmebånd, strubehoved, luftveje mv., mens den adfærdsrelaterede del knytter sig til den fysiske aktivitet, der er relateret til menneskers tale. Der er to former for stemmegenkendelse: Tekstafhængig og tekstuafhængig. I systemer, der [...]

Biometrisk signaturanalyse benytter de unikke aspekter ved håndskriften – typisk ens underskrift – til at verificere en persons identitet. Hvad der måles på varierer en smule fra producent til producent, men er typisk måling af pennestrøgenes form, rækkefølge, hastighed, acceleration, tryk og retning. I praksis skal brugeren af teknologien registrere sin underskrift på en elektronisk [...]

Irisgenkendelse er en meget sikker biometrisk teknologi, der kan anvendes til såvel verifikation som identifikation. Faktisk vurderes chancen for, at der findes to identiske iris til at være én ud af 10^78. Iris forbliver uændret hele livet og er bedre beskyttet bag øjenlåget end for eksempel et fingeraftryk, der slides dagligt. Irisscanning er en af [...]

Ved biometrisk håndscanning anvendes håndens geometriske karakteristika til at be- eller afkræfte en persons identitet. Håndscanning fungerer typisk ved, at man placerer sin højre hånd på en flad metalplade, hvorpå der sidder en række ”pigge” (typisk lavet af plastik), der sørger for, at hånden er placeret korrekt på scanneren. Fingrene skal være spredte, og håndfladen [...]

Biometrisk ganganalyse udspringer af det forhold, at det enkelte menneskes gangart er forholdsvis særegen. På samme måde som vi med det menneskelige øje kan genkende personer på lang afstand blot ved at iagttage den måde, de går på, er det via biometrisk ganganalyse muligt at identificere personer ud fra blandt andet højde, bredde, skridtlængde og [...]

Fingeraftrykslæsning er formentligt den mest velkendte metode til biometrisk identifikation. På grund af deres unikhed og relative ensartethed gennem livet har fingeraftryk været brugt til identifikation i mere end hundrede år. Metoden er baseret på registrering af de mønstre, som findes på fingerspidserne. En persons fingeraftryk er unikt, og selv enæggede tvillinger har forskellige fingeraftryk. [...]

Analyse af deoxyribonukleinsyre (dna) i de menneskelige celler er en anden metode til at identificere personer på. Dna findes i alle mennesker og er, dog med undtagelse af enæggede tvillinger, uden sammenligning den mest sikre måde at identificere personer på. Dna-analyse bliver af mange ikke opfattet som en egentlig biometrisk teknologi, da der endnu ikke [...]

Ansigtsgenkendelse benytter karakteristika ved det menneskelige ansigt til at verificere eller identificere personer. Teknologien bliver typisk brugt til at overvåge offentlige steder samt til logisk og fysisk adgangskontrol. Ansigtsgenkendelse spiller på nuværende tidspunkt en relativt stor rolle på det globale marked for såkaldt 1:N (én til mange) identifikation. 1:N identifikation er den type af identifikation, [...]