Biometri i Afghanistan

Biometri kan være et effektivt redskab i genopbygningen af Afghanistan, og der  arbejders på nuværende tidspunkt på at få implementeret biometri på flere niveauer. Amerikanerne er ikke overraskende dem, der er længst fremme i brugen af biometriske teknologier.


Biometrisk pilotprojekt i gang
Biometriske teknologier bliver i øjeblikket forsøgt anvendt i et pilotprojekt blandt de danske soldater i Afghanistan. Projektet er sat i verden for at undersøge, om det via moderne biometriske teknologier er muligt at højne sikkerhedsniveauet i de lejre, hvor styrken opererer.

Bo Wolff, major og sagsbehandler i Hærens Operative Komando, forklarer, at der på ISAF-baserne  jævnligt kommer personer ind udefra for at varetage en række praktiske funktioner, som fx tømning af skraldespande mv. ”Indtil nu er disse personer blot blevet registreret på et stykke papir og har fået lavet et simpelt id-kort med navn og billede, som så har givet adgang til nogle ganske bestemte steder og faciliteter. Med pilotprojektet undersøger vi mulighederne for forøge sikkerhedsniveauet via biometriske teknologier”.

I praksis eksperimenteres der med en biometrisk enhed, der både kan anvende ansigtsgenkendelse såvel som iris- og fingeraftryksscanning. Bo Wolff forklarer, at amerikanerne allerede i en årrække har brugt biometriske teknologier i Afghanistan, men at det er ikke er noget de danske styrker har været med i, og forsætter: ”Vi har slet ikke været med på den der teknologivogn – og det har i øvrigt også noget at gøre med, at det koster en formue. Vi er jo, sammenlignet med amerikanerne, en meget lille nation uden så mange penge i ryggen”. Ifølge Wolff er tiden endnu ikke moden til at vurdere, om de biometriske teknologier vil blive endegyldigt implementeret. ”Der er helt sikkert nogle spændende perspektiver i det her, men vi ønsker ikke at drage forhastede konklusioner, da de registrerede biometriske oplysninger også modsat er utroligt farlige, hvis data skulle falde i de forkerte hænder. Vi skal for enhver pris undgå, at data siver ud, og sikre os, at data ikke kan blive brugt mod dem, der er registreret. Hvis sådanne oplysninger lækkes til Taleban, vil det kunne få forfærdelige konsekvenser”.

Det helt centrale for, at forsøget bliver en succes er ifølge Bo Wolff, hvordan udveksling af data kommer til at foregå. ”Foreløbig er vi jo blot en del af den britiske styrke dernede, og der findes jo nogle aftaler mellem de store nationer om, hvem der har adgang til de her databaser, og det er det arbejde, vi er ved at kigge på. Det rent juridiske er noget af det vi skal have styr på, så der kan udarbejdes et direktiv fra Forsvarskommandoen for, hvordan man bruger udstyret – og især hvad man ikke bruger det til”. På nuværende tidspunkt bliver kortene dog hold meget tæt ind til kroppen, og de biometriske data bliver ikke udvekslet med nogen som helst – heller ikke briterne, som der ellers arbejdes meget tæt sammen med. ”Hvis vi på sigt skal udveksle data med de afghanske sikkerhedsmyndigheder, skal vi være 100% sikre på, at de vil håndtere data korrekt. Vi er i koalition med dem, men man bliver altid nødt til at tage nogle forbehold”.

DNA-analyse i politikorpset
Men også i arbejdet med at opbygge et selvstændigt Afghansk politikorps bliver det forsøgt at indføre biometri i form af DNA-analyse. Der er dog ifølge Kai Vittrup, der er ansvarlig for opbygning af politiet i Afghanistan, langt igen, før det afghanske politikorps kan operere med DNA-prøver eller andre biometriske løsninger: ”Selvfølgelig er biometri også en del af fremtiden i Afghanistan, men det afghanske politikorps befinder sig på et meget lavt niveau lige nu, hvor vi bl.a. slås med analfabetisme, så der er lang vej igen”. Men Kai Vittrup understreger, at det er hans mål, at det afghanske politikorps skal kunne lave DNA-prøver: ”Det er visionen, men det gør det ikke alene, der skal flere ressourcer til, og politikorpset skal bl.a. lære, hvordan man sikrer DNA-prøverne på et gerningssted, hvor det er varmt og støvet. Vi kan ikke komme hurtigt nok i gang, men ved også, at det kommer til at tage tid. Man skal først implementere det på højt politiniveau og så skal det langsomt blive en del af hverdagen”.

Kai Vittrup forklarer desuden, at man også i det afghanske indenrigsministerium arbejder på at indføre biometri, men at det hele er stadig meget ’basic’. ”Amerikanerne er de eneste af de internationale styrker, der virkelig har fået de biometriske teknologier implementeret i deres arbejde i Afghanistan. Men da sikker personidentifikation er et af mange vigtige elementer i en effektiv genopbygningsproces, er det helt sikkert noget vi fremover vil have fokus på”.