Biometri.info

Biometriske pas – et redskab mod terror og illegal indvandring

Det biometriske pas er ét af den rige verdens modsvar på især terrortruslen, men det vil også få en brem-sende effekt i forhold til det voksende indvandringspres på grænserne. En række EU-lande har arbejdet målrettet hen imod at indføre fuldautomatiseret, elektronisk paskontrol, men på den front halter Dan-mark bagefter.

Siden efteråret 2006 har alle nye pas i Danmark og resten af EU indeholdt biometriske data, som er lagret i en ikke umiddelbart synlig computerchip, der foruden en række personlige oplysninger og en landekode rummer en elektronisk kopi af pasbilledet. Og der er flere årsager til, at det traditionelle pas ikke længere er tilstrækkeligt, fortæller Lene Gisselø, chefkonsulent i Rigspolitiet med ansvar for udvikling og implementering af den kommende version af det biometriske pas i Danmark.
”Terrorangrebet i USA den 11. september 2001 skabte behov for større sikkerhed om rejsedokumenterne, end man var vant til. Derfor stillede USA som den første nation krav om, at pas fremover skulle indeholde et digitalt foto, som af mange årsager er overordentlig svært af forfalske. Siden fulgte EU efter med en tilsvarende pasløsning, der nu udbygges på en sådan måde, at pasindehaverens fingeraftryk også skal ligge på passets chip,” siger hun og fastslår, at indførelsen af det biometriske pas vil medføre, at det både bliver sværere at lave og nemmere at afdække falske pas.
”Dermed gør vi også livet sværere for mennesker, der med et falsk eller stjålet dansk pas uretmæssigt forsøger at få adgang til Danmark. Det biometriske pas vil også på lidt længere sigt – og især hvis pas-kontrollen automatiseres – være et middel til at sikre et kontinuerligt passagerflow og minimere kødannelse i blandt andet lufthavne, som uvægerligt opstår, fordi højere sikkerhed tager længere tid,” siger Lene Gisselø.

Grønt eller rødt lys
Hun understeger, at der ikke er aktuelle danske planer om at indføre automatiseret, elektronisk paskont-rol på samme måde, som man de senere år har eksperimenteret med i blandt andet Portugal og England. Her arbejder man målrettet på at indføre et system, som på et tidspunkt helt skal afløse det personlige møde med paskontrolløren.
Konkret vil det foregå sådan, at man som rejsende går hen til en scanner og får sit ansigt og eventuelt også fingeraftryk scannet. Samtidig præsenterer man sit pas for systemet, der nu sammenligner billeder-ne af ansigt og fingeraftryk på computerchippen i det biometriske pas med de nye optagelser og giver grønt eller rødt lys.
I England begyndte man at teste et sådant system i sommeren 2008, og det har vist sig nødvendigt med bemandede scannere, da systemet endnu trækkes med en række uløste udfordringer. For eksempel har man erfaret, at det bagvedliggende biometriske it-system ikke altid er i stand til at tage højde for foran-dringer efter for eksempel en ansigtsløftning. I testperioden – og formentlig også efterfølgende – vil pas-sagerer, der af forskellige årsager afvises af det biometriske kontrolsystem, blive henvist til en kø med manuel paskontrol.

På vej mod automatisk paskontrol
Ifølge EU’s forordning om biometriske pas skulle det biometriske pas med både ansigtsbillede og finger-aftryk lanceres senest i sommeren 2009. Det er ifølge Lene Gisselø også sket i en række EU-lande – dog ikke i Danmark. Forsinkelsen herhjemme henfører hun til den enorme kompleksitet i forbindelse med at indføre de nye biometriske pas.
”Vi har et udbud i gang i øjeblikket med henblik på at skaffe det datafangstudstyr og den it-systemløsning, der skal til, for at vi kan håndtere de nye pas. Det handler blandt andet om, at de ude i kommunerne skal have det rette udstyr, så de kan scanne borgernes fingeraftryk og tage pasfotos. Vi vil indføre elektronisk pasudstedelse, så alle informationer sendes elektronisk fra kommunen til pas-producenten. Kompleksiteten vokser yderligere, fordi der er så mange myndigheder involveret – det gælder politiet, kommunerne, Integrationsministeriet, øvrige udlændingemyndigheder og Udenrigsministeriet,” fortæller hun.
Men hvis man fra EU’s side skaber et passystem, som åbner for at indføre fuldautomatiseret, elektronisk paskontrol, hvorfor skal Danmark så ikke også gå efter det?
”Det er en politisk beslutning, og jeg kan kun sige, at der ikke er konkrete planer på det område her-hjemme. Jeg ved, at der foregår overordnede overvejelser om det på EU-plan, men ikke noget, de er så langt med, at man kan sige noget konkret. Men jeg tør dog godt sige, at det er meget sandsynligt, at automatisk paskontrol på et vist tidspunkt vil blive introduceret i EU-regi,” slutter hun.

Lav en kommentar