4: Biometriske udfordringer

Biometriske udfordringer

Herhjemme er den danske supermarkedskæde Fakta frontløber, når det gælder biometri (se også faktaboks). Kæden har i løbet af de seneste år indført fingeraftrykslæsere i samtlige butikker. En evaluering viser stor tilfredshed med løsningen fra både Faktas ledelse og medarbejdere. Men det betyder ikke, at der ikke har været udfordringer i forbindelse med systemet, siger Lars Kornbek, adm. direktør for Vitani, der er biometri-pioner og blandt de førende virksomheder i Skandinavien inden for biometri og overvågning.

”Det har bl.a. vist sig, at man i nogle af Faktabutikkerne ikke var omhyggelige nok under selve registreringen af medarbejdernes fingeraftryk i systemet. Problemet er, at hvis det første fingeraftryk, der bliver lagt ind, er dårligt, vil systemet sandsynligvis ikke godkende medarbejderen senere hen. I værste fald kan man risikere at blive genkendt som en anden,” siger Lars Kornbek.

”Det viste sig også at være en udfordring i forbindelse med brugen af systemet, at medarbejdere, der lige havde været i kølerummet og derfor havde tørre fingre, fik problemer med at få adgang til kassen med fingeraftrykket. Her skulle de blot lære at gnide fingrene mod hinanden eller komme lidt næsefedt på fingeren – så virkede systemet igen,” fortæller Lars Kornbek, der kategoriserer de to problemstillinger som begyndervanskeligheder.

Han fortæller videre, at kvaliteten af de biometriske teknologier udvikler sig med lynets hast. Fakta-løsningen er baseret på en traditionel afbildning af fingeraftrykket. En nyere teknologi måler mængden af luft mellem pladen og fingerens forskellige revner og fordybninger og generer et fingeraftryk derudfra. En tredje løsning sender radiosignaler ind i fingeren og danner fingeraftrykket på baggrund af det, der reflekteres, og en fjerde løsning danner fingeraftrykket ud fra en registrering af temperaturforskelle mellem fingerens forhøjninger og fordybninger. Den allernyeste teknologi kaldes spektral-analyse. Det går ud på, at man sender fire forskellige bølgelængder af lys mod fingeren. Fordelen er, at det ikke er selve fingeraftrykket, der bliver aflæst, men derimod de små blodårer inde bagved aftrykket. Det betyder, at systemet fungerer selv under meget vanskelige forhold, hvor en finger er fx beskidt, tør eller våd.

Biometriens mangfoldighed

Vitani har praktiske erfaringer med at udvikle og opsætte en række forskellige biometriske teknologier. For it-hosting-selskaberne Interaction og Fuzion har Vitani installeret systemer med irisgenkendelse ved indgangen. I praksis stiller brugeren stiller sig hen foran et kamera, hvorefter iris aflæses på 0,3 sekund. På Ringkøbing Bibliotek har Vitani installeret en fingeraftrykslæser, som borgerne kan bruge ved udlån i stedet for sygesikringsbeviset. For MidtVest Bredbånd har Vitani udviklet en biometrisk løsning med fingeraftrykslæsere på adgangssluserne til virksomhedens tekniske lokationer. Medarbejderne har deres fingeraftryk lagret digitalt på et plastikkort. Proceduren er her, at man præsenterer sit kort til en enhed ved siden af fingeraftrykslæseren, som indlæser data og sammenligner dem med data fra den finger, man samtidig placerer på læseren. ”Fordelen ved denne løsning er, at medarbejdernes fingeraftryk og tilknyttede data ikke skal opbevares i en database med potentiel risiko for misbrug,” siger Lars Kornbek, der også kan fortælle, at Vitani arbejder på flere projekter, som benytter ansigtsgenkendelse – og det er ikke mindst hér, vi skal finde fremtidens biometriske løsninger, forudser han.

”Et fællestræk ved fremtidens løsninger bliver sandsynligvis, at brugerne ikke bemærker dem. Ansigtsgenkendelse er interessant, fordi man ikke skal standse op foran et kamera eller sætter sin finger eller en hånd på en læser, men kan gå lige forbi den biometriske installation og få den ønskede adgang – eller blive stoppet. Samme fordele har de systemer, der er på vej på markedet, som kan aflæse iris på relativt lang afstand,” siger Lars Kornbek, der ikke er ubetinget glad for dén udvikling. ”En ting er at bruge fingeraftryk, håndgenkendelse, venegenkendelse eller andre biometriske løsninger, der forudsætter, at man som borger ved, man bliver registreret. Noget andet er at blive genkendt og registreret i en eller anden kæmpe database uden man ved, det sker. Det sidste mener jeg er etisk uacceptabelt og noget, vi skal modarbejde.”

Samtidig pointerer han på linie med Martin Kiær fra Logica, at biometri også vil vinde indpas på en lang række områder, hvor teknologien udelukkende har en positiv, serviceorienteret årsag. Det gælder en løsning, bilmærket Lexus har introduceret, som via ansigtsgenkendelse giver signal fra sig, hvis føreren gør tegn til at falde i søvn bag rattet. Det kan få stor betydning for trafiksikkerheden. Et andet bilmærke, BMW, er på vej med et biometrisk identifikationssystem, som gør, at bilen genkender ansigtstrækkene hos allé, der har ret til at køre i den. Der er også biometriske løsninger på bedding, som er baseret på den unikke ledningsevne, som hvert eneste menneske ifølge den nyeste forskning er udstyret med. Ledningsevnen måles ved at personen holder i to forskellige håndtag. Biometri ved hjælp af ledningsevne vil kunne implementeres i fx store håndværktøjer, som automatisk detekterer, om man har autorisation til at bruge det pågældende værktøj.

[Boks]

FAKTA – en biometrisk frontløber

Supermarkedskæden Fakta har installeret Skandinaviens hidtil største biometriske løsning. I alle kædens 340 butikker er der installeret en fingeraftrykslæser ved henholdsvis kasseterminalerne og butikkens pengeskab. Det tager ca. 0,5 sekund for medarbejderen at få adgang til kassen ved hjælp af sit fingeraftryk. Kun medarbejdere med den rette autorisation kan få adgang. Den biometriske løsning erstatter de gamle magnetkort.

Det er samtidig både billigere og lettere rent administrativt for Fakta at benytte sig af fingeraftryk i stedet for at udstede magnetkort til de mange nye ansatte, virksomheden får hvert eneste år. Hvor det før tog tre dage at få lavet et medarbejderkort, er en ny medarbejder på det nye system i løbet af blot ét minut.

Løsningen er baseret på en standard-fingeraftryksløsning, som er udvidet med specialudviklet software, der er målrettet Faktas arbejdsprocesser. Løsningen opdateres fra Faktas centrale personalesystem.

Ifølge selskabet bag Fakta-løsningen, Vitani[1], har en evaluering vist, at de forventede fordele er opnået. Samtidig har medarbejderne generelt reageret positivt. De fremhæver bl.a., at sikkerheden i butikkerne er blevet bedre – og at arbejdsmiljøet også er forbedret.

[Boks slut]

---

[1] http://www.vitani.dk