3: Biometriske teknologier vinder frem overalt

Biometriske teknologier vinder frem overalt

Kunderne til biometri har traditionelt været efterretningstjenester. De senere år har biometriske løsninger imidlertid vundet indpas på mange forskellige samfundsområder – både som et værktøj til kriminalitetsforebyggelse og som en service-forbedrende løsning i utallige sammenhænge. Danske og udenlandske virksomheder slås om kunderne på et allerede stort marked, der vurderes at ville vokse markant fremover.

Den internationale it-koncern Logica[1] har p.t. omkring 500 mennesker ansat til bl.a. at udvikle biometriske løsninger baseret på standardprodukter, som Logica tilpasser til den enkelte kundes behov. Kunderne har traditionelt været efterretningstjenester og politienheder i lande som England, Holland, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark, men de seneste år har biometri som forretningsområde oplevet enorm vækst, og alt tyder på, at erhvervsmulighederne vil fortsætte med at vokse fremover, fortæller afdelingsleder Martin Kiær, der har ansvar for Logica’s danske aktiviteter på sikkerhedsområdet.

Han er samtidig idémanden bag forskellige biometriske løsninger – bl.a. et biometrisk koncept kaldet FaceVault, som Logica har store forventninger til. Hovedtanken bag FaceVault er at udvikle et biometrisk grundkoncept – ikke for at forebygge terror eller lignende, men med det ene formål at skabe bedre service. FaceVault er baseret på ansigtsgenkendelse og kan tilpasses en lang række forskellige formål.

”Vi er i fuld gang med at udvikle forskellige FaceVault-standardløsninger. Én løsning er målrettet identifikation og udskrivelse af gæstekort med foto til besøgende i en virksomhed. En anden er til plejehjem for demente mennesker. Plejehjemmets udgange overvåges af kameraer, der giver besked til det nærmeste personales PDA eller telefon, hvis en dement forlader bygningen. Herefter kan medarbejderen opsøge den demente og stille og roligt hjælpe ham eller hende sikkert tilbage,” siger Martin Kiær.

Logica er også i gang med at udvikle en hospitalsløsning. Tanken er her, at der ved siden af den enkelte hospitalsseng er opsat en skærm med indbygget ansigtsgenkendelse[2], som genkender den enkelte læge eller sygeplejerske, der går stuegang, og straks giver adgang til den relevante patients journaloplysninger på skærmen.

”Lægen skriver nye noter ind i journalen via et fx lysbaseret tastatur. Løsningen er tidsbesparende og samtidig mere hygiejnisk i forhold til den PDA, lægerne normalt bærer med sig fra stue til stue,” siger han.

Genkender kriminelle

Martin Kiær lægger dog ikke skjul på, at de biometriske løsninger, som Logica indtil videre har leveret, først og fremmest har haft til formål at forhindre terrorisme, vold, tyveri, bedrageri, hvidvaskning af penge, identitetstyveri, trusler mod virksomheder, ulykker og katastrofer. Til disse formål har Logica udviklet et koncept kaldet i-Catcher, som bl.a. er målrettet overvågning af utrygge ”hot spots” i storbyer. Pladser, hvor mange mennesker samles, veje og midlertidige mødesteder såsom koncerter og sportsbegivenheder.

i-Catcher kan genkende registrerede personer og sende en advarsel til nærmeste politienhed. Men systemet er også målrettet genkendelse af særlige handle- og bevægelsesmønstre, som man erfaringsmæssigt ved, med stor sandsynlighed vil føre til kriminalitet. i-Catcher registrerer mistænkelige mønstre og rapporterer dem ligeledes til nærmeste politienhed, som herefter kan gribe ind og i bedste fald forebygge, at kriminaliteten finder sted.

Udover at løsningen i forskellige versioner og til forskellige formål benyttes af en række efterretningstjenester, hvilket Martin Kiær af naturlige årsager ikke kan gå i detaljer med, bliver i-Catcher bl.a. også brugt til overvågning af en lang række benzinstationer i Holland. Tyveri af benzin er et stort problem, og en kæde af benzinstationer har derfor hyret Logica til at udvikle et overvågningssystem, som kan forhindre tyve i at vende tilbage og gentage deres kriminalitet.

”Vi har opsat en overvågningsløsning med henholdsvis ansigts- og nummerpladegenkendelse. Systemet er forbundet med det hollandske politis database med fotografier af mere end 45.000 personer. Her er også tidligere benzintyve og nummerpladerne på deres biler registreret. Når der optræder et match, bliver personen forhindret i at tanke og systemet sender samtidig besked til politiet,” siger Martin Kiær, der videre fortæller, at Logica har udviklet en tilsvarende løsninger til afsløring af voldelige Hooligans på en række engelske og hollandske fodboldstadioner.

Logica har været i dialog med både FC København og Brøndby om lignende løsninger, der dog ikke har kunnet realiseres på grund af den danske lovgivning om persondatabeskyttelse. Ifølge Martin Kiær forhindrer dansk lov ligeledes, at Danmark indfører en løsning som den på de hollandske benzinstationer.

Privacy by design

Men betyder det, at dansk lovgivning er en stopklods for at vi kan udnytte biometriens mange positive muligheder herhjemme?

”Ja, som lovgivningen ser ud i øjeblikket,” siger Martin Kiær. ”Men jeg tror, der vil ske en gradvis opblødning, så vi bliver knap så strikse. I mange andre lande har man allerede erfaret, at fordelene ved de biometriske løsninger er meget større end de mulige ulemper. Jeg er overbevist om, at convinience-faktoren er så stærk, at den i sidste ende vil vinde, fordi vi mennesker altid søger efter det, der kan lette vores arbejde og hverdag mest muligt – uanset om det er til efterretnings- eller serviceformål,” siger Martin Kiær, der samtidigt understreger, at respekten for menneskers privatliv også er et uhyre vigtigt aspekt for Logica.

”Derfor er alle vores biometriske løsninger baseret på en Privacy by Design-tankegang, hvor vi allerede i udviklingsfasen sikrer, at den relevante persondatalovgivning er overholdt. Det har vi fx gjort i forhold til den Face Vault-løsning, vi i en testperiode har afprøvet på en restaurant i en dansk forlystelsespark. Data er krypteret, hvilket betyder, at hverken hackere, politi eller andre kan få adgang til det bagvedliggende system og trække data ud. Løsningen kører i et lukket netværk og data slettes fra systemet hver dag, når restauranten lukker,” fortæller Martin Kiær

Han forudser, at multifaktor-identifikation, hvor mindst én af faktorerne er biometri, fremover vil få en nøglerolle i de sammenhænge, hvor der er brug for optimal sikkerhed.

”Der er ingen tvivl om, at man ved at kombinere biometrisk genkendelse med fx en pinkode – og derved kombinere noget, man er, med noget, man har – kan opnå et meget højt sikkerhedsniveau,” siger Martin Kiær, der samtidig ikke lægger ikke skjul på, at flertallet af de biometriske løsninger stadig lader en del tilbage at ønske rent teknologisk.

”Det er stadigvæk ny teknologi og der er et stykke vej endnu, før alle mulighederne folder sig ud. Systemernes nøjagtighed kan fx blive endnu bedre, men det går utrolig stærkt i øjeblikket. Konkurrencen er enorm og producenterne slås om at komme først med det nyeste og bedste – og vi andre slås om at udvikle målrettede løsninger til bestemte segmenter. Om 10 år vil biometriske teknologier som dem, man ser i en film som Minority Report og en tv-serie som CSI være standard. Samtidig vil biometri være en helt integreret del af vores hverdag på mange områder – fx når vi besøger netbanken eller skal gennem adgangskontrollen på arbejdspladsen eller i lufthavnen,” spår han.

Biometriske udfordringer

Herhjemme er den danske supermarkedskæde Fakta frontløber, når det gælder biometri (se også faktaboksen ”Fakta – en biometrisk frontløber”). Kæden har i løbet af de seneste år indført fingeraftrykslæsere i samtlige butikker. En evaluering viser stor tilfredshed med løsningen hos Faktas ledelse og blandt medarbejderne. Men det betyder ikke, at der ikke har været udfordringer i forbindelse med systemet, siger Lars Kornbek, adm. direktør for Vitani, der udvikler løsninger inden for biometri og overvågning.

”Det har bl.a. vist sig, at man i nogle af Faktabutikkerne ikke var omhyggelige nok under selve registreringen af medarbejdernes fingeraftryk i systemet. Problemet er, at hvis det første fingeraftryk, der bliver lagt ind, er dårligt, vil systemet sandsynligvis ikke godkende medarbejderen senere hen. I værste fald kan man risikere at blive genkendt som en anden,” siger Lars Kornbek.

”Det viste sig også at være en udfordring i forbindelse med brugen af systemet, at medarbejdere, der lige havde været i kølerummet og derfor havde meget tørre fingre, fik problemer med at få adgang til kassen ved hjælp af fingeraftrykket. Her skulle de blot lære at gnide fingrene mod hinanden eller komme lidt næsefedt på fingeren – så virkede systemet igen,” fortæller Lars Kornbek, der kategoriserer de to problemstillinger som begyndervanskeligheder.

Han fortæller videre, at kvaliteten af de biometriske teknologier udvikler sig med lynets hast. Fakta-løsningen er baseret på en traditionel afbildning af fingeraftrykket. En nyere teknologi måler mængden af luft mellem pladen og fingerens forskellige revner og fordybninger og generer et fingeraftryk derudfra. En tredje løsning sender radiosignaler ind i fingeren og danner fingeraftrykket på baggrund af det, der reflekteres, og en fjerde løsning danner fingeraftrykket ud fra en registrering af temperaturforskelle mellem fingerens forhøjninger og fordybninger. Den allernyeste teknologi kaldes spektral-analyse. Det går ud på, at man sender fire forskellige bølgelængder af lys mod fingeren. Fordelen er, at det ikke er selve fingeraftrykket, der bliver aflæst, men derimod de små blodårer inde bagved aftrykket. Det betyder, at systemet fungerer selv under meget vanskelige forhold, hvor en finger fx er beskidt, tør eller våd.

Biometriens mangfoldighed

Vitani har praktiske erfaringer med at udvikle og opsætte en række forskellige biometriske teknologier. For it-hosting-selskaberne Interaction og Fuzion har Vitani installeret systemer med irisgenkendelse ved indgangen. I praksis stiller brugeren stiller sig hen foran et kamera, hvorefter iris aflæses på 0,3 sekund. På Ringkøbing Bibliotek har Vitani installeret en fingeraftrykslæser, som borgerne kan bruge ved udlån i stedet for sygesikringsbeviset. For MidtVest Bredbånd har Vitani udviklet en biometrisk løsning med fingeraftrykslæsere på adgangssluserne til virksomhedens tekniske lokationer. Medarbejderne har deres fingeraftryk lagret digitalt på et plastikkort. Proceduren er her, at man præsenterer sit kort til en enhed ved siden af fingeraftrykslæseren, som indlæser data og sammenligner dem med data fra den finger, man samtidig placerer på læseren. ”Fordelen ved denne løsning er, at medarbejdernes fingeraftryk og tilknyttede data ikke skal opbevares i en database med potentiel risiko for misbrug,” siger Lars Kornbek, der også kan fortælle, at Vitani arbejder på flere projekter, som benytter ansigtsgenkendelse – og det er ikke mindst hér, vi skal finde fremtidens biometriske løsninger, forudser han.

”Et fællestræk ved fremtidens løsninger bliver sandsynligvis, at brugerne ikke bemærker dem. Ansigtsgenkendelse er interessant, fordi man ikke skal standse op foran et kamera eller sætter sin finger eller en hånd på en læser, men kan gå lige forbi den biometriske installation og få den ønskede adgang – eller blive stoppet. Samme fordele har de systemer, der er på vej på markedet, som kan aflæse iris på relativt lang afstand,” siger Lars Kornbek, der ikke er ubetinget glad for dén udvikling.

”En ting er at bruge fingeraftryk, håndgenkendelse, venegenkendelse eller andre biometriske løsninger, der forudsætter, at man som borger ved, man bliver registreret. Noget andet er at blive genkendt og registreret i en eller anden kæmpe database uden man ved, det sker. Det sidste mener jeg er etisk uacceptabelt og noget, vi skal modarbejde.”

Samtidig pointerer han på linie med Martin Kiær fra Logica, at biometri også vil vinde indpas på en lang række områder, hvor teknologien udelukkende har en positiv, serviceorienteret anvendelse. Det gælder en løsning, bilmærket Lexus har introduceret, som via ansigtsgenkendelse giver signal fra sig, hvis føreren gør tegn til at falde i søvn bag rattet. Det kan få stor betydning for trafiksikkerheden. Et andet bilmærke, BMW, er på vej med et biometrisk identifikationssystem, som gør, at bilen genkender ansigtstrækkene hos alle, der har ret til at køre i den. Der er også biometriske løsninger på bedding, som er baseret på den unikke ledningsevne, som hvert eneste menneske ifølge den nyeste forskning er udstyret med. Ledningsevnen måles ved at personen holder i to forskellige håndtag. Biometri ved hjælp af ledningsevne vil kunne implementeres i fx store håndværktøjer, som automatisk klarlægger, om man har autorisation til at bruge det pågældende værktøj.

Som et sidste eksempel kan nævnes biometri til skanning af passagerer – også kaldet ”The Naked Machine”, som ved hjælp af fx terahertz-stråling kan anvendes til sporing og visualisering af genstande, der er gemt under tøj. Apparatet kan afsløre, om der er våben eller eksplosiver gemt på en persons krop. Der er forskellige systemer i anvendelse, hvoraf nogle afslører alt, hvad der er under tøjet – ikke bare skydevåben og eksplosiver – deraf navnet. Denne type lufthavnssikkerhed er blevet testet i Heathrow’s Terminal 4 siden 2004.

---

[1] http://www.logica.dk

[2] Ansigtsgenkendelse med enten RFID eller NFC teknologi.

[3] http://www.vitani.dk