1: Etik i det biometriske design

For at undgå negative samfundskonsekvenser og efterfølgende lappeløsninger, bør etiske overvejelser fremover være en fast bestanddel i udviklingen og videreudviklingen af enhver biometrisk løsning. Samtidig er det på tide at droppe skrækken for ”big brother” og i stedet bruge kræfter på at diskutere, hvordan vi anvender biometri og overvågning konstruktivt, så det gør demokratiet endnu stærkere, mener filosof fra Aalborg Universitet.

Anders Albrechtslund, filosof ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, mener, at vi generelt i samfundet skal blive langt bedre til at inkorporere etiske overvejelser i beslutninger om overvågning – og vi skal tage fat på opgaven med det samme, da udviklingen mod et overvågningssamfund går særdeles hurtigt. Der er efterhånden kameraer mange steder, staten ved stort set alting om os og overvågning koblet med biometriske teknologier dukker op på fodboldstadioner, i lufthavne, på arbejdspladser og mange andre steder.

Nogle frygter, at vi er på vej mod et totalitært ”big brother-samfund”, hvor den enkelte borger er overvåget og undertrykt. Men Anders Albrechtslund foretrækker at anskue overvågning som en grundpille i et demokratisk samfund. Han mener, at et samfund uden overvågning, vil være et anarki, og at man bør stoppe med at fokusere på skrækken for ”big brother”.

”I stedet skal vi bruge kræfterne på en løbende diskussion i samfundet af, hvordan vi kan anvende overvågning konstruktivt, så det gør vores demokrati endnu stærkere og skaber et sikrere fundament for samfundsudviklingen,” siger Anders Albrechtslund, der ser et tilsvarende behov for at indarbejde etiske overvejelser i forhold til overvågning på arbejdspladsen – men også hér anskuet ud fra en positiv synsvinkel.

”Hvis man vælger et udgangspunkt, der hedder, at overvågning af performance er med til at disciplinere og motivere medarbejderne – og samtidig muliggør større frihed under ansvar for den enkelte – så er overvågning på arbejdspladsen noget positivt, som fremmer den enkelte medarbejders karriere. Jeg kalder det ”deltagende overvågning” når ens synlighed på den måde bliver en styrke. Men det forudsætter, at man indfører en organisationsform, der gør dét muligt. I en topstyret organisation, hvor chefen ser sig selv som et orakel, der skal vide og kontrollere alt, er der stor risiko for, at medarbejderne ender som ulykkelige borgere i en diktaturstat,” siger han.

Designorienteret etik

Det relativt nye begreb ”designorienteret etik” betyder, at man allerede i designprocessen udvikler en løsning, så den lever op til bestemte etiske krav. Tankegangen kendes bl.a. fra ”privacy by design”, hvor krav om at beskytte privatlivets fred ligeledes bliver tilgodeset i designfasen. Etiske overvejelser om teknologi har ellers traditionelt været noget, der blev bragt på banen i en evalueringsproces, hvor man analyserede teknologien og gav en etisk vurdering af den.

”Ideen med designorienteret etik er at foregribe etiske problemstillinger med en given teknologi – fx en biometrisk løsning. Det kan ske via dialog mellem etiske konsulenter og teknologiudviklere, hvor man diskuterer de problematiske situationer, teknologien kan give anledning til – og derudfra udvikler løsningen på en sådan måde, at de etiske problemfelter elimineres,” siger Anders Albrechtslund, der forsker i krydsfeltet mellem teknologi og etik.

Han peger på, at det bl.a. er oplagt at kortlægge de informationer, man ønsker at indsamle ved hjælp af den biometriske løsning, og afklare, om de kan misbruges eller føre til, at de mennesker, der skal bruge løsningen, kan blive diskrimineret eller på anden måde udsat for andet, der er uacceptabelt set fra en etisk synsvinkel.

Etikere og teknologer

Ifølge Anders Albrechtslund er designorienteret etik et logisk næste skridt i den udvikling, som siden oplysningstiden gradvist har bragt etiske overvejelser frem til at spille en stadig vigtigere rolle på stort set alle samfundsområder. Men det er ikke tilstrækkeligt at tilknytte en etisk konsulent i designfasen, når en ny biometrisk løsning skal se dagens lys – etikere bør være en konstant følgesvend til teknologerne, pointerer han.

”Teknologiudviklingen går som bekendt hurtigt, og man vil hele tiden videreudvikle og forbedre en given biometrisk løsning. Derfor er det vigtigt, at etiske konsulenter og teknologiudviklere kører parløb og sikrer, at etikken også er indtænkt i nye versioner af løsningen. Samtidig kan etikerne via brugerundersøgelser og lignende afdække og gøre opmærksom på de etiske problemstillinger, som man ikke havde fantasi til at forestille sig i designfasen.”

Anders Albrechtslund deltager som designetiker i et stort forsknings- og udviklingsprojekt på Aalborg Universitet, der går ud på at udvikle en mobiltelefon, som kan letter hverdagen for autistiske borgere[1]. Sideløbende udvikler han et koncept for, hvordan sådan et samarbejde rent praktisk kan struktureres for at fungere optimalt. Håbet er, at konceptet vil kunne tjene som rettesnor for fremtidig integration af etik og teknologi.

Sortering af mennesker

Anders Albrechtslund mener, at et vigtigt fokusområde for designorienteret etik i forbindelse med udvikling af biometriske løsninger bør være, om løsningerne kan have en klassificerende, ekskluderende eller diskriminerende bieffekt i forhold til bestemte befolkningsgrupper.

Han peger på, at hvis man forestiller sig, at biometri bruges til at tilbyde en særlig service, som man kan fravælge eller vælge – fx en ”fast lane” i lufthavnen – så indebærer et fravalg af denne service, at man bliver ringere stillet end dem, der vælger servicen. Men hvis ikke alle har mulighed for at vælge/fravælge, vil dem, der ikke har opnået servicen, fremstå som andenrangsborgere. Men det kan blive værre endnu, siger han.

”Det engelske begreb ”social sorting” betyder i praksis, at en biometrisk løsning er programmeret til at holde øje med bestemte handicap, racemæssige og religiøse kendetegn. Og at man på den baggrund udtrækker folk til et særligt grundigt eftersyn i fx lufthavnens sikkerhedskontrol eller helt afviser at give adgang til diskoteket, storcentret eller restauranten. Det er efter min mening en uacceptabel måde at bruge biometri på,” siger han og fortæller om forskning[2], der viser konsekvenserne af, at politiet i USA langt oftere kontrollerer unge sorte i 20’erne for kriminalitet end andre befolkningsgrupper.

”Når man tjekker en bestemt profil oftere, vil man af samme årsag også finde mere kriminalitet inden for den profil end hos andre befolkningsprofiler. Derfor vil statistikkerne vise, at der bliver begået relativt mere kriminalitet her, hvilket animerer politiet til endnu mere kontrol af denne gruppe. Der er altså en selvforstærkende effekt her, som kan være med til at grave de sociale grøfter dybere. Det er en risikofaktor, man i høj grad skal være opmærksom på ved indførelse af biometriske teknologier,” siger Anders Albrechtslund.

 

---

[1] Projektet hedder HANDS – se http://hands-project.eu

 

[2]Omtalt i bogen The Panoptic Sort – A Political Economy of Personal Information (Critical Studies in Communication and in the Cultural Industries) (Paperback), af Oscar H. Grady.